Mit univers

Hej, jeg er Sarah👋🏼

Sarahnity startede egentlig som mit eget lille univers. Ingen stor plan - blot lysten til at skabe noget med hænderne og finde den ro, fordybelsen giver mig.

Jeg elsker de små detaljer, naturlige materialer og ting med personlighed. Ting, der ikke behøver være helt ens for at være fine.

I mit univers får idéerne lov at blive til virkelighed, én lille kreation ad gangen 🤎

Det starter med en idé...

Nogle gange ved jeg præcis, hvad jeg vil lave. Andre gange starter det bare med materialer på bordet og en idé, der får lov at udvikle sig undervejs.

Det er dét jeg elsker ved at skabe med hænderne - At se noget vokse frem, én lille detalje ad gangen og uden en direkte facitliste.